Derfor har du som virksomhed brug for dygtige tekstforfattere

06 April 2021 Mathias Nielsen

editorial

Hvad laver en tekstforfatter egentlig? Kan alle ikke skrive en tekst? Det korte svar er nej. Her kan du læse lidt om, hvorfor virksomheder kan have stor gavn af dygtige tekstforfattere.

Gode tekster giver online opmærksomhed

Tekstligt indhold er utrolig vigtigt i mange sammenhænge. Når man læser om virksomheder og/eller produkter, giver teksten den viden man har brug for. Og man kan slet ikke lade være med at dømme afsenderen af teksten ud fra tekstens kvalitet. Sådan er vi mennesker bare bygget op – vi dømmer ud fra, hvad vi ser.

Når vi snakker online markedsføring, er tekster naturligvis med til at brande virksomheden. Gennem tekst fortæller man, hvem virksomheden er. Men tekster bliver også brugt mere direkte til at lede potentielle kunder hen på virksomhedens hjemmeside (og det betyder potentielt øget salg og omsætning for virksomheden).

Hvordan fungerer det?

Sagen er den, at Google rangerer hjemmesider forskelligt på deres platform. Google vil nemlig gerne have, at det er de mest – i Googles’ øjne – relevante hjemmesider, der dukker op først, når man søger på et specifikt søgeord. Og der er nogle helt specifikke kriterier for, hvad der gør en hjemmeside “relevant” for Google.

Disse kriterier kan virksomheder søge at opfylde gennem et gennemtænkt arbejde med at forme det tekstlige indhold på virksomhedens hjemmeside og omkring den. Ét aspekt er den tekst, som virksomheden publicerer om sig selv. Et andet aspekt er den tekst, som andre hjemmesider omtaler virksomheden og dens hjemmeside med. Og et centralt element er også, om der bliver linket til den givne virksomheds hjemmeside fra andre hjemmesider.

Få større reach og øget salg

Med strategisk tekstligt indhold kan virksomheder altså nå ud til mange flere mennesker og dermed også potentielle kunder. Hver gang en person besøger en virksomheds hjemmeside, er det en chance for at konvertere denne besøgende person til en købende kunde.

Se eksempler på tekstarbejde her: https://wordpens.com/cases/ 

More articles